Krimiens TOP 40:

Af Stanislav Hvas

1. Raymond Chandler: "Det lange farvel".
2. Dashiell Hammett: "Rød høst".
3. James Lee Burke: "Jolie Blon`s bounce".
4. James Ellroy: "Sorte Dahlia".
5. Raymond Chandler: "The big Sleep".

6. Kristin Ekman: "Hændelser ved vand".
7. Michael Connelly: "A Darkness more than Night".
8. James Crumley: "Det sidste gode kys".
9. James Lee Burke: "Hjertetræ".
10. James Ellroy: "Et amerikansk dødstrip".

11. P. D. James: "Døde nattergale".
12. Robert Parker: "Stjernestøv".
13. Loren D. Estleman: "Forsvundet i Detroit".
14. Minette Walters: "Syreparken".
15. Caleb Carr: "Mørkets Engel".

16. James Lee Burke: "Besat af fortiden".
17. Michael Connelly: "Mafiaspil".
18. Dashiell Hammett: "Glasnøglen".
19. Ian Rankin: "Fortids synder".
20. Loren D. Estleman: "Engleøjne".

21. Paul Auster: "By af glas".
22. Martin Amis: "Nattoget".
23. Colin Dexter: "Sidste bus til Woodstock".
24. James Ellroy: "Ingenmandsland".
25. Robert Crais: "L. A. Requim".

26. Agatha Christe: "Døden på Nilen".
27. Caleb Carr: "Sindssygelægen".
28. James Lee Burke: "Bitterroot".
29. Ross Macdonald: "Find et offer".
30. James Ellroy: "Hvid Jazz".

31. Flemming Jarlskov: "Tyrkernes gade".
32. Niels Lillelund: "Den amerikanske samler".
33. Lawrence Block: "Tyven i skabet".
34. Anders Bodelsen: "Tænk på et tal".
35. Andrew Vachss. "Strega".

36. John Connolly: "Dark Hollow".
37. Robert Harris: "Enigma".
38. Sara Paretsky: "Bitter medicin".
39. Lynda La Plante: "Mistænkt".
40. Sjöwall og Wahlöö: "Strisser, strisser".

Udover den hernævnte liste, så kan det naturligvis anbefales at læse De store Klassikere. Og hvad ville Shakespeare og Dostojevskij have været, hvis det ikke netop var for deres sublime skildringer af mørkets gerninger og de menneskelige omkostninger, den sorg og smerte, der så ofte bliver deres personer til del? Tænk bare på Hamlet, der foregriber Freud på det psykologiske plan og eksistentialismen på det filosofiske. For ikke at tale om De besatte og Brødrene Karamazov - Dostojevskjijs sidste to store romaner - hvor fadermord, politiske intriger og alskens forbrydelser udspiller på en storslået scene.

Romanens død er ofte blevet proklameret i de seneste årtier. Den skulle være utidssvarende og rumme andre uheldige aspekter. Hvilket forbandet sludder! Og heldigvis lever romanen da også i bedste velgående, på trods af alle profetier om det modsatte. Og ikke mindst krimigenren er et lysende eksempel herpå. Ikke blot skrives og sælges der et utal af kompetente spændingsromaner; de bedste af dem er ofte "stor litteratur". Når James Lee Burke eller George P. Pelecanos er på deres højeste, så skriver de i hvert fald en vis legemsdel ud af bukserne på de fleste såkaldt seriøse forfattere. Så længe vi er i stand til at spørge uden frygt og bæven, fra hjertets dyb og i håbet om, at sandheden skal sætte os fri, da vil spørgsmålene være eviggyldige.